Ski

Som sagt er vi (jeg) startet på ski igen. Der er invisteret i godt udstyr og det er med det hele. Oplevelsen er god og skibakkerne er også fine, se det her http://www.eldora.com/mountain.stats.html Sådan lige tilpas til mig, altså på den side hvor der er blå og grønne løjper. Pierre har været på dobbelt diamond og mener at han skal have flere udfordringer til næste sæson. Jeg ved godt jeg skal presse mig selv for at komme videre på de blå, og det gør jeg så næste gang. Modet og teknikken er der (lidt) så hvorfor ikke? Jeg tænker på om jeg nogensinde bliver ligeså god og modig som de små todler´s som bare farer ned af bakken i raketfart?

Udstyret er iorden

Up we go

Udsigten er flot

Så kører det (næsten da;)

Jeg kan godt (stå stille)

Så er der kakaopause, rystet men fattet...

Ved hjælpe af en meget tålmodig mand skal det nok lykkes at komme lidt højere op i "skihirakiet" men jeg har absolut ingen planer om at overvinde dobbelt black diamond eller "bare" black diamond, jeg tror jeg bliver den evige "hyggeløber" og det er så også fint for mig. Vi har masser af skimuligheder her i Colorado det mest kendte er nok Aspen hvor de rige og kendte færdes, mååååske vi skulle tage et lille kig en dag - hvem ved - måske vil vi få øje på en fra de kulørte ugeblade? (Hvis de da ikke er omringet af bodyguards;)

Hverdagsglimt.

Så er vi hjemme igen i Westminster. Jeg har opholdt mig en måned i Danmark grundet min mor var syg og indlagt på det lokale sygehus. Hun er heldigvis nu på banen igen, omend lidt slap i "koderne" men med mod på livet. Livet som hun ellers var ved at opgive en nat i januar måned. Guds plan for min mor på denne jord er endnu ikke slut - og heldigvis for det. Nu er hun hjemme igen i sin lejlighed og får god hjælp fra det offentlige. Jeg må sige at det kun har været positivt at bede om hjælp, ingen slagsmål,  det føles om om det igen er "Trendy" at blive gammel, omend der sikkert også findes andre mindre positive historier at fortælle. Når jeg bliver gammel så vil jeg bo på Plejehjemmet Lotte, hvor Thyra Frank er leder( og sikkert fortsætter endnu 100 år:)  Thyra er bare dejlig, og har et vidunderligt livssyn, det skulle være et lovkrav, at man som plejehjems leder skulle have de samme livsværdier som Thyra står for.

Tilbage til Colorado. Her er så smukt, solen skinner fra en blå himmel, sneen lyder som marengs at gå på og bjergene ligger og soler sig og kaster et flot lys af sig. Her er så hvidt at man skal have solbriller på når man bevæger sig udendørs, risikoen for at blive sneblind er stor:) Pierre arbejder og jeg nyder en hjemmedag med Lucy liggende i sin yndlingsstol ved vinduet. Min plan er at ordne lidt på computeren, tage mig en lille "morfar" (stadig lidt jetlag) og ellers bare lade dagen gå sin gang.

Imorges da jeg gik en tur med Lucy var der store - meget store fodspor udenfor hoveddøren - fra en stor hund eller måske en Cayote eller ræv?. Den har sikkert kunnet lugte Lucy, og pt. er de meget sultne og desperate for mad, ja en stor Cayote kan godt "æde" Lucy - hvis den altså får lov - og det gør den ikke!

Lørdag og søndag tager vi på ski til Eldora, vejret skulle være lige så godt som idag. Ellers glæder vi os til at få en normal hverdag igen, lidt ligesom Dan Turell som elskede og skrev om hverdagen, her en forkortet, men sigende, udgave:

Min mor og jeg, december 2010

"Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen"

God dag til Jer alle hver især derude:)

Jul & nytår 2010

Julen kom som en kærkommen gave til os, med god mulighed for afslapning og tid og ro til hinanden. Julen tilbragte vi på et cruise fra Fort Lauderdale, Florida til bl.a. Haiti, Labadee og til Mexico, Cozumel og Costa Maya. Vi sejlede med verdens største cruise skib OASIS OF THE SEAS og det var bare så stort at man kun havde fornemmelsen af det var et skib når vi var på åbent hav og det gyngede lidt. Vi boede på 12 etage, styrbord, stateroom 12550.

OASIS OF THE SEAS i sin fulde pragt.

Jo, den er god nok

Vores tur startede i Florida hvor vi dagen forinden havde lejet os ind på et dejligt "strandhotel" med super udsigt over bugten. Spiste en tidlig middag og gik tidligt i seng, vi var trætte. Vågnede næste morgen til en vidunderlig solpgang og med skibet i horisonten - på vej ind til at aflevere passagere og gøre klar til os og 5.8999 andre passagere:) Ja det er stort og nok også for stort til os, men en sjov oplevelse.

Værelse med udsigt fra Fort Lauderdale

"Vores" skib på vej ind for at hente os...

Skilteskoven på stranden

Hvid strand, blå blå hav, palmer og kokosnødder

Vi satte sejl og kurs d. 23.12 kl. 17 hvor vores første stop var mod Haiti. Vores Kaptajn var norsk og havde en stor blandet International besætning ombord. Næste dag blev skibet grundigt inspiceret af "Sømand Pierre"

Sømand ombord:)

Bare et lille kig af skibet..

Central Park (altså på skibet)

Juleaften fejrede vi til søs, og det var en oplevelse for sig selv. Rigtig mange (især kvinderne) var meget flotte klædt på, spændende at se alle de fantastiske kjoler, selv Pierre var imponeret. Vi spiste en dejlig middag og nød et godt glas vin. Det var sådan set vores jul, men ganske fin.

Juleklædte og klar til julemiddagen, men først en lille drink på skibet´s "regning"

Første stop var Labadeé som ligger på den nordlige kyst af Haiti. Det er et privat resort som er lejet af Royal Caribibien, der så bringer turister til stedet. Selskabet betaler 6 dollars pr. passager til den Haitian´ske regering. Det må i sandhed siges at være et turist sted, men det var nu skønt at komme i land, ikke mindst at vågne op og se de smukke farver overalt, turistet eller ej, vi nød det.

Det vågnede vi op til efter et døgn til søs

Skibet ligger "på lur" bag klipperne på Labadeé

Tropical beauty

Vi havde valgt at tage en tur til en nærliggende strand, hvor vi skulle sejle med en lille båd for at komme til, de kaldte turen "Castaway". Man skulle have fornemmelsen af at være på en øde ø, dog lige med 20 andre passagere og en veludviklet bar med 4 særdeles veloplagte og salgsklare "gutter". Det viste sig at være en lille strandstrimmel/bugt uden sol - ca 15 lang og 2 meter bred. Ingen af os "Castaway´s" var særligt imponeret over dette "fantastiske" arrangement som der var reklameret så meget for, så vi valgte alle at blive sejlet tilbage før tid. Men sejlturen var flot og ligeså omgivelserne, hvis vi skal køre i den positive bane:)

Sejlturen i den smukke lagune

Pierre nød en kølig drink og dukkert på vores "Castaway strand"

   Udover det fantastiske tropiske paradis som Caribien byder på

var der også god mulighed for at se nærmere på de steder vi besøgte på land og deres "rige" kultur og historie. Vores fokus blev sat på Maya Ruins som vi fik god mulighed for at se på ved både Cozumel og Costa Maya. Gamle ruiner? ja det var det - men med en fantastisk historie bag sig. Det første sted hed Tulum som befinder sig på en høj kridtklint over det Caribiske hav på Yacatán halvøens vestside. Byen var før den spanske erobring af Mellemamerika en meget vigtig handelsby, og indbyggerne "vigtige" i Mayaernes rangorden, og den eneste Maya by som lå ved havet. Næste tempel/by hed Chacchoben og var mindst lige så interessant. I mange år lå ruinerne gemt for offentligheden, idag , efter at mange arkæologer har været på stedet, og fundet spændende ting og sager, er det nu åbent for offentligheden.

Lille indtryk af Maya ruinerne, Tulum og Chacchoben

2 fra den virkelige verden ved Tulúm ruins

Chacchoben ruins

D. 29 december sejlede vi hele dagen og vågnede op i Fort Lauderdale d. 30.12 kl 7 morgen, hvor det hele startede. Vi skulle flyve hjem kl 3 om eftermiddagen og havde valgt en sidste udflugt til Everglades hvor vi skulle en tur med "The airboats" for at se krokodiller. Fin tur hvor vi fik set 2 krokodiller i fri natur, og så lidt andre smådyr også. Turen sluttede med et krokodille show hvor dyrene sikkert var dobet med et eller andet beroligende, for det var da fantastisk hvad de fandt sig i fra deres mennesker´s side. Lidt sørgeligt at se på.

Helt ude i sumpen med Airboat

Mon det er krokodillerne der vil have tips?

Èn ud af de 2 krokodiller vi så i vandet på en 45 min. sejltur

De dopede show krokodiller

 Nytårsaften lavede vi en dejlig middag derhjemme, stille og roligt. Efter så mange dage med så mange mennesker var det helt fint bare at være os. Sendte dog mange tanker til familie og venner i Dk. Her i Usa er der ikke rigtig noget fyrværkeri, bortset fra offentlige steder, men her i Westminster så vi ikke noget, måske fordi vi sov?:) Godt nytår her fra Westminster, Colorado siger Lucy.

Og så lige her til allersidst, vi har invisteret i skiudstyr til os begge og ER igen startet med at stå på ski. Det er bare SÅ oplagt her i Colorado ved Rocky Mountains. Det går stille og roligt frem på Bamsebakken for Elsebeth, Pierre tager sig af de lidt større højder. Det føles helt fint og rigtigt.

Se mine nye fine ski:)

Livet er en morgengave

2010 har, for os, været et broget og blandet år - fyldt med "up´s and down´s". Livet har lært os ikke at tage noget for givet, at leve nu og her, og se på de små nuancer i livet og ikke kun de store og synlige.

I år mistede vi vores kære Herbert, Pierre´s far. Det kom både ventet og uventet, helbredet var ikke det bedste men hvornår er det en god dag at dø? Hvornår er man klar til at sige farvel? Afskeden var smuk og og fyldte os med en blanding af sorg og glæde, sorg over at have mistet og glæde over at Herbert sov stille og roligt ind i døden - 86 år  - og med et godt og langt liv bag sig. Æret være Herberts minde.

Herbert´s sidste hvilested

Livet har mange nuancer, og handler det i bund og grund ikke "bare" om at leve nu og her og tænke "livet er en gave", som kommer så fint til udtryk i Halfdan Rasmussen´s  "Noget om helte"

Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have, der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø.

Her er fredeligt og stille, her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille, og et brev med pure løg.
Lad alverden slå for panden og bekæmpe spe med spot,
jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha det godt.

Samson gik og styrted’ templer, Peter Freuchen knak sit ben.
Ak mod disse to eksempler er min dåd en sølle én.
Jeg har aldrig dræbt filistre eller kæmpet med en haj,
og når stærke mænd blir bistre, syn’s jeg det er synd for mig.

Der er nok som går og sysler med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha skærmydsler og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder for at gi hinanden lak,
vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak.

Jeg vil ikke slås med bisser, jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser kan man roligt lide på.
Der er nok af danske helte som er danske hele dag’n,
og går rundt og spænder bælte, mens de råber; Fy for Fan.

Tiden går og tiden hverver store mænd til mandig dåd.
Jeg reserven blandt reserver bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne blot jeg skær’ mig på en dolk,
og vil hell’re slå min plæne, end slå løs på pæne folk.

Livet er en dejlig gave, jorden er en herlig jord.
der er øller i min mave, der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad
skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.

Glædelig jul til jer alle derude med et ønske om et dejligt 2011 med fokus på:

ACCEPT, RESPEKT, ÆRLIGHED, KÆRLIGHED

GLÆDELIG JUL OG ET LYKKEBRINGENDE NYTÅR

Elsebeth & Pierre

Denver Zoo

Nu er jeg jo ikke kendt for at elske at gå i ZOO, syntes det var sjovt da jeg var yngre men idag har jeg ondt af dyrene i små bure og begrænset leveform. Men på den anden side - så er det også fint at kunne se de forskellige dyr, som man aldrig ville se i det virkelige liv. Men alligevel... tænk hvis de havde ubegrænset plads omkring sig og levede det "frie liv". Dog - jeg kan stå inde for Denver Zoo - som har små bure til deres dyr men som hele tiden laver om og forbedrer forholdene for deres dyr. Se selv her http://www.denverzoo.org/.

Nu har jeg været der 2 gange og syntes det er en meget hyggelig oplevelse, i aceptable omgivelser. Slangerne SKAL jeg jo se - også selvom jeg er "hunderæd" for dem, men de er jo fasinerende dyr - så stærke og så COOL, bare de holder sig på afstand, bag glas eller helt væk:)

Check mig lige ud her:

Lidt sejt - ik´?

 Altså bag glas..:)

Imorgen - lørdag - skal der ske noget helt andet. Jeg er blevet inviteret til at deltage i et "møde" med 1, 2 og 3 generations danskere http://coloradodanishsisterhood.webs.com/ Det bliver spændende at møde Inger, Grethe og Lis (opdigtede navne) som har boet her i Usa siden 1950érne. Dansk Søster Samfund eller DSS
blev grundlagt i 1883 i Michigan. Grunden dertil var at støtte danske imigranter som kom til Usa og samtidig støtte og bevare danske traditioner. Det bliver spændende at se hvad det er for noget, jeg ser frem til at møde nye mennesker og få noget kultur her fra landet og selv (måske) give noget om dansk kultur til dem som ikke har været "hjemme" i lang tid.

Dagen med danish sisterhood gik rigtig fint. Det var imponerende og meget interessant at møde kvinder med dansk baggrund men med mange år på bagen her i Usa. Der kunne fortælles historier langt tilbage i tiden, og at se en så entusiastisk og positiv forening som passer så godt på de danske "kulturskatte" var både rørende og bevægende, både fra dem som var 1, 2 og 3 generation. Der er faktisk også nogle som deltager - uden at have danske rødder overhovedet, men som finder dansk kultur interessant. Nu drejer det sig ikke kun om danskhed men også mange andre ting, de tager det faktisk meget alvorligt uden at det bliver kedeligt. Imponerende!

Winter Wonderland

 

Så kom vinteren - vejret passer nu til årstiden. Sne, frost om natten og lige omkring 0 grader om dagen. Jeg kommer helt i julestemning, får lyst til at spise æbleskiver, drikke kakao og høre julemusik. Hm.... Hvorfor er det lige jeg OGSÅ tænker på NISSER, RISENGRØD med sukker og kanel og en ordentlig smørklat.  Min "indre nisse" griner af mig...

Naboen har pyntet op til jul (det er 1 måned siden) og lysene er bare så flotte om aftenen, vi nyder "den gratis julepynt" - behøver ikke selv at have noget op lige nu:)

Naboens hus i sin juledragt - tak nabo:)

 

  Fra vores forterasse hvor bjergene normalt lader sig vise i baggrunden..

  Vores hus i vinterbeklædning

 Vores nabo´s biler - i sne - hvidt i hvidt

En lille stædig sommerblomst titter frem.

 Mere sne - men stadig stædig

 Billeder fra vores vej

Snart er det Thanksgiving  http://da.wikipedia.org/wiki/Thanksgiving og vi planlægger at tage en tur ud "i det blå" sådan lidt mere konkret til Mount Rushmore i South Dakota, hvor de 4 præsidenter er hugget ind i klippen. Her er et lille glimt, og disse er ægte og ikke fra LEGOLAND:)