fredag den 25. februar 2011

Ski

Som sagt er vi (jeg) startet på ski igen. Der er invisteret i godt udstyr og det er med det hele. Oplevelsen er god og skibakkerne er også fine, se det her http://www.eldora.com/mountain.stats.html Sådan lige tilpas til mig, altså på den side hvor der er blå og grønne løjper. Pierre har været på dobbelt diamond og mener at han skal have flere udfordringer til næste sæson. Jeg ved godt jeg skal presse mig selv for at komme videre på de blå, og det gør jeg så næste gang. Modet og teknikken er der (lidt) så hvorfor ikke? Jeg tænker på om jeg nogensinde bliver ligeså god og modig som de små todler´s som bare farer ned af bakken i raketfart?
Udstyret er iorden
Up we go
Udsigten er flot
Så kører det (næsten da;)
Jeg kan godt (stå stille)
Så er der kakaopause, rystet men fattet...
Ved hjælpe af en meget tålmodig mand skal det nok lykkes at komme lidt højere op i "skihirakiet" men jeg har absolut ingen planer om at overvinde dobbelt black diamond eller "bare" black diamond, jeg tror jeg bliver den evige "hyggeløber" og det er så også fint for mig. Vi har masser af skimuligheder her i Colorado det mest kendte er nok Aspen hvor de rige og kendte færdes, mååååske vi skulle tage et lille kig en dag - hvem ved - måske vil vi få øje på en fra de kulørte ugeblade? (Hvis de da ikke er omringet af bodyguards;)

onsdag den 9. februar 2011

Hverdagsglimt.

Så er vi hjemme igen i Westminster. Jeg har opholdt mig en måned i Danmark grundet min mor var syg og indlagt på det lokale sygehus. Hun er heldigvis nu på banen igen, omend lidt slap i "koderne" men med mod på livet. Livet som hun ellers var ved at opgive en nat i januar måned. Guds plan for min mor på denne jord er endnu ikke slut - og heldigvis for det. Nu er hun hjemme igen i sin lejlighed og får god hjælp fra det offentlige. Jeg må sige at det kun har været positivt at bede om hjælp, ingen slagsmål,  det føles om om det igen er "Trendy" at blive gammel, omend der sikkert også findes andre mindre positive historier at fortælle. Når jeg bliver gammel så vil jeg bo på Plejehjemmet Lotte, hvor Thyra Frank er leder( og sikkert fortsætter endnu 100 år:)  Thyra er bare dejlig, og har et vidunderligt livssyn, det skulle være et lovkrav, at man som plejehjems leder skulle have de samme livsværdier som Thyra står for.

Tilbage til Colorado. Her er så smukt, solen skinner fra en blå himmel, sneen lyder som marengs at gå på og bjergene ligger og soler sig og kaster et flot lys af sig. Her er så hvidt at man skal have solbriller på når man bevæger sig udendørs, risikoen for at blive sneblind er stor:) Pierre arbejder og jeg nyder en hjemmedag med Lucy liggende i sin yndlingsstol ved vinduet. Min plan er at ordne lidt på computeren, tage mig en lille "morfar" (stadig lidt jetlag) og ellers bare lade dagen gå sin gang.

Imorges da jeg gik en tur med Lucy var der store - meget store fodspor udenfor hoveddøren - fra en stor hund eller måske en Cayote eller ræv?. Den har sikkert kunnet lugte Lucy, og pt. er de meget sultne og desperate for mad, ja en stor Cayote kan godt "æde" Lucy - hvis den altså får lov - og det gør den ikke!

Lørdag og søndag tager vi på ski til Eldora, vejret skulle være lige så godt som idag. Ellers glæder vi os til at få en normal hverdag igen, lidt ligesom Dan Turell som elskede og skrev om hverdagen, her en forkortet, men sigende, udgave:

Min mor og jeg, december 2010

"Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen"

God dag til Jer alle hver især derude:)