søndag den 15. maj 2011

LAS (lost) VEGAS


Vi har været på en tur til Las Vegas. Skøn og SJOV by som man skal besøge (max 2 dage:) Her er lidt historie om Las Vegas.

Las Vegas blev officielt en by i 1911. På daværende tidspunkt, havde nybyggere været på området i godt 50 år. Før det var der en kort periode med mormonske missionærer på stedet, der dog gav op og forlod ørkenen igen, og ellers har stedet været brugt af native americans i tusinder af år. Mange giver æren for byens start til William Clark, som var en U.S. senator fra Montana. Han færdigbyggede jernbanen mellem Los Angeles og Salt Lake City, der gik gennem Las Vegas området. Da Nevada Legislature godkendte gambling som en måde at hæve skatteindtægterne, begyndte Nevadas største industri. El Rancho var det første resort der åbnede, på det sted, der nu er den verdenskendte Las Vegas Strip. Den moderne spilleindustri der er kendt i dag, begyndte efter 2. verdenskrig. Bl.a. Flamingo var et meget omtalt resort, der åbnede nytårsaften 1946. I 1955 åbnede det første etagehotel, Riviera, med 9 etager, og derefter var det bl.a. muligt at spille Casino 24 timer i døgnet. Byggeriet fortsatte jævnt med større og større hoteller frem til 80´erne, hvor der var stilstand i nogle år pga. nationens økonomi, men da økonomien blev bedre, og da Mirage åbnede i 1989, som et af de mest luksuriøse steder i byen, fulgte der igen en strøm af byggerier, denne gang i den dyrere og mere prangende stil. Mere end 30 millioner turister besøger hvert år Las Vegas for at spille. Las Vegas Boulevard – "The Strip" er der mange som forbinder med byen Las Vegas. Det er ikke uden grund. The Strip er gaden hvor de største casino hoteller ligger. De største shows i byen bliver opført på casino hotellerne ergo er man til spektakulære shows og store og farvestrålende produktioner, så er Las Vegas Boulevard stedet.

Hvorfor hedder gaden "The Strip"?
Strip betyder blandt andet frarøve og afklæde. Billedligt talt er navngivningen af The Strip derfor ikke tilfældig. Betegnelsen Strip er lidt groft sagt synonym for, hvad der dagligt sker på ”The Strip”. Folk bliver ”frarøvet” deres penge af Casinoerne – men det er selvfølgelig sjov og ballade det hele, så det er lidt synd at gaden har fået det navn i folkemunde. Folk der tager til Las Vegas gør det for at få en oplevelse og de fleste ved godt at gambling er underholdning. Gadens ”rigtige” navn er faktisk slet ikke ”The Strip” men Las Vegas Boulevard. Hvert eneste hotel har deres eget Casino, vi kunne f.eks. kun komme til vores værelse ved at skulle gå igennem et røgfyldt casino hvor folk fyrer den total af med store cigarer og kæderygning, der er jo "nerver" på:) Heldigvis vores hotel havde en ordentlig udluftning, men ikke alle havde det. Med den nye rygelov forsøgte man at indføre rygeforbud på Casinoerne men - næh.. den gik skam ikke, der udbrød "ramaskrig". Der spilles bogstaveligt 24 timer i døgnet og det er tydeligt at finde dem som har spillet "hus og hjem" væk og dem som har vundet til den "den helt store guldmedalje", afhængig af hvordan mundvigerne vender. Det er alle typer mennesker som spiller og helt TILFÆLDIGT hvem som vinder. Personligt fandt jeg ud af at min indre "spillefugl" er afgået ved døden:) Brugte 20 dollars i de enarmede og kedede mig bravt. Så hellere ud og opleve.

"The Strip" om dagen samt nogle søde Flamingo piger.



"The Strip" by night
Vi så et skønt Cirque du Soleil Show  - "KA" i MGM Grand som fortæller en spændende historie om Imperial tvillinger, der bliver adskilt efter et angreb deres fjernøstlige palads, men overvinder al modgang, og til sidst bliver ført sammen igen. Desværre, men forståeligt nok måtte vi ikke tage billeder under showet, men her er en lille smagsprøve fra nettet.

Fantastisk show med scener som der blev vendt op og ned på, og artister flyvende (bogstaveligt) hen over vores hoveder. Man kan roligt sige at de fyldte hel "rummet". For at medvirke i dette show skulle man bestemt ikke lide af hverken højdeskræk eller søsyge:)


Hotel "New york New York.."


Her boede vi "The Luxor" formet som en pyramide

Vi lejede en bil for at komme ud og se lidt at Nevada og valgte følgende:
Lake Mead er den 16. største menneskeskabte i verden og den største menneskeskabte i den vestlige halvkugle. Det blev oprettet af Hoover Dam langs Colorado-floden. Den indtager omkring 1,5 millioner hektar - dobbelt meget som Rhode Island - og om 820 miles af kystlinjen. National Park Service har etableret Lake Mead som et national rekreativt område i 1964. Lake Mead tilbyder året rundt rekreation, alt fra sejlsport til svømning til vandreture for dyrelivet visning. Beliggende i krydset af tre ørken økosystemer - Mojave, Great Basin og Sonoran ørken - Lake Mead er hjemsted for mange dyrearter og plantearter, hvoraf nogle som er eksklusivt til dette område. Lake Mead er omgivet af røde sandsten og sorte lavasten i de 1,6 milliarder år gamle Black Canyon. Nogle af lava "strømmene" er omkring 6 millioner år gamle.

De røde sandsten



Lake Mead

Lake Mead bådulejning

Hoover Dam (Hoover-dæmningen) ligger på grænsen mellem Nevada og Arizona, og er bygget i Black Canyon på Colorado River,  tæt ved Las Vegas Nevada, og er leveringsdygtig af billig elektricitet til byen.
Dæmningen er 221 m høj og 379 m lang. 17 vandkraftgeneratorer ved Hoover Dam, som producerer 2080 MW elektrisk energi, leverer strøm til Arizona, Nevada og det sydlige Californien. Konstruktionen af dæmningen begyndte i  1931 som en del af Boulder- Canyon projektet og blev færdiggjort i 1936. Dæmningen var oprindelig navngivet Hoover Dam efter præsident Herbert Hoover, senere blev den omdøbt til Boulder Dam, men i 1947 fik dæmningen det gamle navn tilbage

Hoover Dam - imponerende flot






søndag den 1. maj 2011

In a "land" called Colorado

Mange spørger mig "Hvordan er Colorado, hvor ligger det helt præcist i Usa"?




Vi bor lige midt imellem Denver og Boulder.

Colorado er en stat der grænser til Nebraska, Kansas, Oklahoma, New Mexico, Arizona, Utah og Wyoming. Den er kendt for bjergkæden Rocky Moutains. Indbyggertal er ca 4,8 mill. Colorado blev optaget som USA's 38. delstat den 1. august 1876. Staten er opkaldt efter floden Colorado River, som er navngivet efter det spanske ord colorado, som betyder rødfarvet - det hentyder til flodens rødbrune kulør.

Colorado er kendt for sit levende landskab bjerge, sletter, floder og kløfter. Staten har 53 bjergtoppe over 14.000 fod (4.267 m) i elevation. Den højeste, er den store Rocky Mountains. Colorado har højeste gennemsnitlige højde, og højeste laveste punkt af alle amerikanske stater. Staten Colorado er hjemsted for fire nationalparker, seks nationale monumenter, to nationale rekreative områder, to nationale historiske steder, tre nationale historiske spor, én national naturskøn sti, 11 nationale skove, 41 nationale naturområder, to nationale bevaringsområder, syv nationale fuglereservater, og mange andre naturskønne, historiske og rekreative attraktioner.

Befolkningen er for det meste koncentreret omkring de store byer Denver og Colorado Springs midt i staten, på østsiden af bjergene. Delstatens hovedstad og største by Denver, har med forstæder 2,5 mio. indbyggere og er hjemsted for halvdelen af Colorados befolkning. Denver har fået "øgenavnet" "Mile-High City", fordi dens officielle højde er præcis en mile (1,6 km) eller 5280 fod (1609,344 m) over havets overflade. Byen Boulder, vest for Denver og klods op af Rocky Mountains, er tippet til at være den gladeste, sundeste by i Usa. Jeg er glad for at vi bor så tæt på denne sunde by:)

Politisk regnes Colorado som en "svingstat" , som betyder at de sender både demokrater og republikanere til kongressen. Kristendommen er den mest populære religion i Colorado med 65% af statens befolkning. Protestantismen er den mest populære gren af kristendommen med 44% af statens befolkning, 24 % til katolikkerne og resten fordeles imellem andre religioner, herunder 2% jøder.

Selv bor vi i Westminster, en by imellem Denver og Boulder, 9 mile til hver by. Westminster har masser af stier til rådighed for jogging, cykling, dyreliv, til at nyde udendørs livet. Westminster har to golfbaner, Legacy Ridge Golf Course (der bor vi) og The Heritage Golf Course Westmoor. Byen befolkning er på ca 108.850. Westminster er den syvende mest folkerige by i staten Colorado og den mest folkerige by i USA. Her er ikke nogen "down town" eller gågade, byen er flad og strukket ud over et stort areal med primært boliger og shopping.

Vi bor på en vej man her kalder cul-de-sac, fransk og som betyder "Blind vej. Vi har søde naboer "How are you" - lidt snak hist og pist, lidt socialt samvær, men heller ikke mere. Det er hjælpsomme mennesker og der bliver kigget når/hvis der kommer "fremmede" på vejen, man holder øje med hinanden. (godt at vide). Næsten alle i nabolaget har hund(e), store og små, bidske og venlige, men hund det skal man have - især i baghaven, eller de få på vores vej som render frit rundt og "do there buisness" på vores græsplæne, grrr...

Mange amerikanere har aldrig været uden for deres hjemland, nogle har endda aldrig været uden for deres stat, og ikke alle amerikanere har et pas. Præsidenten hedder Obama, han er demokrat og hver femte amerikaner mener, at deres præsident er muslim. Lidt færre mener, han er Antikrist. Af store sager har han indført sundhedsreformen som betyder at, sygdom ikke længere er lig med noget nær økonomisk ruin for mange amerikanere. Rom blev bare ikke bygget på én dag.

Shopping er en kæmpe stor ting her, der findes butikker, malls osv på næsten ethvert gadehjørne, konkurrencen er stor og benhård. Vi forbrugere, kan shoppe efter den bedste pris og få den. De største overlever, mange er gået ud af "buisness". Uanset om du er på udkig efter den nyeste mode eller sjældne antikviteter, finder du det i Colorado. Der er flere gode "outlet malls" hvor priserne er ca 40% billigere end i butikkerne, endda samme vare, ikke noget med 2. sortering. Og nu kommer IKEA også snart til staten:)

Friluftslivet er enormt. Folk i Colorado elsker at være udendørs og udfolder sig indenfor mange aktiviteter. Skiliv om vinteren og hiking om sommeren, og dertil et utal af andre spændende aktiviteter. Ikke noget at sige til at folk fra Colorado er nogle af de "fitteste" mennesker i hele Usa.

Det var lidt af Colorado, set fra en dansker´s øjne. (Tak til Wikipedia for en del af "stoffet":)