Jul & nytår 2010

Julen kom som en kærkommen gave til os, med god mulighed for afslapning og tid og ro til hinanden. Julen tilbragte vi på et cruise fra Fort Lauderdale, Florida til bl.a. Haiti, Labadee og til Mexico, Cozumel og Costa Maya. Vi sejlede med verdens største cruise skib OASIS OF THE SEAS og det var bare så stort at man kun havde fornemmelsen af det var et skib når vi var på åbent hav og det gyngede lidt. Vi boede på 12 etage, styrbord, stateroom 12550.

OASIS OF THE SEAS i sin fulde pragt.

Jo, den er god nok

Vores tur startede i Florida hvor vi dagen forinden havde lejet os ind på et dejligt "strandhotel" med super udsigt over bugten. Spiste en tidlig middag og gik tidligt i seng, vi var trætte. Vågnede næste morgen til en vidunderlig solpgang og med skibet i horisonten - på vej ind til at aflevere passagere og gøre klar til os og 5.8999 andre passagere:) Ja det er stort og nok også for stort til os, men en sjov oplevelse.

Værelse med udsigt fra Fort Lauderdale

"Vores" skib på vej ind for at hente os...

Skilteskoven på stranden

Hvid strand, blå blå hav, palmer og kokosnødder

Vi satte sejl og kurs d. 23.12 kl. 17 hvor vores første stop var mod Haiti. Vores Kaptajn var norsk og havde en stor blandet International besætning ombord. Næste dag blev skibet grundigt inspiceret af "Sømand Pierre"

Sømand ombord:)

Bare et lille kig af skibet..

Central Park (altså på skibet)

Juleaften fejrede vi til søs, og det var en oplevelse for sig selv. Rigtig mange (især kvinderne) var meget flotte klædt på, spændende at se alle de fantastiske kjoler, selv Pierre var imponeret. Vi spiste en dejlig middag og nød et godt glas vin. Det var sådan set vores jul, men ganske fin.

Juleklædte og klar til julemiddagen, men først en lille drink på skibet´s "regning"

Første stop var Labadeé som ligger på den nordlige kyst af Haiti. Det er et privat resort som er lejet af Royal Caribibien, der så bringer turister til stedet. Selskabet betaler 6 dollars pr. passager til den Haitian´ske regering. Det må i sandhed siges at være et turist sted, men det var nu skønt at komme i land, ikke mindst at vågne op og se de smukke farver overalt, turistet eller ej, vi nød det.

Det vågnede vi op til efter et døgn til søs

Skibet ligger "på lur" bag klipperne på Labadeé

Tropical beauty

Vi havde valgt at tage en tur til en nærliggende strand, hvor vi skulle sejle med en lille båd for at komme til, de kaldte turen "Castaway". Man skulle have fornemmelsen af at være på en øde ø, dog lige med 20 andre passagere og en veludviklet bar med 4 særdeles veloplagte og salgsklare "gutter". Det viste sig at være en lille strandstrimmel/bugt uden sol - ca 15 lang og 2 meter bred. Ingen af os "Castaway´s" var særligt imponeret over dette "fantastiske" arrangement som der var reklameret så meget for, så vi valgte alle at blive sejlet tilbage før tid. Men sejlturen var flot og ligeså omgivelserne, hvis vi skal køre i den positive bane:)

Sejlturen i den smukke lagune

Pierre nød en kølig drink og dukkert på vores "Castaway strand"

   Udover det fantastiske tropiske paradis som Caribien byder på

var der også god mulighed for at se nærmere på de steder vi besøgte på land og deres "rige" kultur og historie. Vores fokus blev sat på Maya Ruins som vi fik god mulighed for at se på ved både Cozumel og Costa Maya. Gamle ruiner? ja det var det - men med en fantastisk historie bag sig. Det første sted hed Tulum som befinder sig på en høj kridtklint over det Caribiske hav på Yacatán halvøens vestside. Byen var før den spanske erobring af Mellemamerika en meget vigtig handelsby, og indbyggerne "vigtige" i Mayaernes rangorden, og den eneste Maya by som lå ved havet. Næste tempel/by hed Chacchoben og var mindst lige så interessant. I mange år lå ruinerne gemt for offentligheden, idag , efter at mange arkæologer har været på stedet, og fundet spændende ting og sager, er det nu åbent for offentligheden.

Lille indtryk af Maya ruinerne, Tulum og Chacchoben

2 fra den virkelige verden ved Tulúm ruins

Chacchoben ruins

D. 29 december sejlede vi hele dagen og vågnede op i Fort Lauderdale d. 30.12 kl 7 morgen, hvor det hele startede. Vi skulle flyve hjem kl 3 om eftermiddagen og havde valgt en sidste udflugt til Everglades hvor vi skulle en tur med "The airboats" for at se krokodiller. Fin tur hvor vi fik set 2 krokodiller i fri natur, og så lidt andre smådyr også. Turen sluttede med et krokodille show hvor dyrene sikkert var dobet med et eller andet beroligende, for det var da fantastisk hvad de fandt sig i fra deres mennesker´s side. Lidt sørgeligt at se på.

Helt ude i sumpen med Airboat

Mon det er krokodillerne der vil have tips?

Èn ud af de 2 krokodiller vi så i vandet på en 45 min. sejltur

De dopede show krokodiller

 Nytårsaften lavede vi en dejlig middag derhjemme, stille og roligt. Efter så mange dage med så mange mennesker var det helt fint bare at være os. Sendte dog mange tanker til familie og venner i Dk. Her i Usa er der ikke rigtig noget fyrværkeri, bortset fra offentlige steder, men her i Westminster så vi ikke noget, måske fordi vi sov?:) Godt nytår her fra Westminster, Colorado siger Lucy.

Og så lige her til allersidst, vi har invisteret i skiudstyr til os begge og ER igen startet med at stå på ski. Det er bare SÅ oplagt her i Colorado ved Rocky Mountains. Det går stille og roligt frem på Bamsebakken for Elsebeth, Pierre tager sig af de lidt større højder. Det føles helt fint og rigtigt.

Se mine nye fine ski:)

Livet er en morgengave

2010 har, for os, været et broget og blandet år - fyldt med "up´s and down´s". Livet har lært os ikke at tage noget for givet, at leve nu og her, og se på de små nuancer i livet og ikke kun de store og synlige.

I år mistede vi vores kære Herbert, Pierre´s far. Det kom både ventet og uventet, helbredet var ikke det bedste men hvornår er det en god dag at dø? Hvornår er man klar til at sige farvel? Afskeden var smuk og og fyldte os med en blanding af sorg og glæde, sorg over at have mistet og glæde over at Herbert sov stille og roligt ind i døden - 86 år  - og med et godt og langt liv bag sig. Æret være Herberts minde.

Herbert´s sidste hvilested

Livet har mange nuancer, og handler det i bund og grund ikke "bare" om at leve nu og her og tænke "livet er en gave", som kommer så fint til udtryk i Halfdan Rasmussen´s  "Noget om helte"

Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have, der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø.

Her er fredeligt og stille, her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille, og et brev med pure løg.
Lad alverden slå for panden og bekæmpe spe med spot,
jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha det godt.

Samson gik og styrted’ templer, Peter Freuchen knak sit ben.
Ak mod disse to eksempler er min dåd en sølle én.
Jeg har aldrig dræbt filistre eller kæmpet med en haj,
og når stærke mænd blir bistre, syn’s jeg det er synd for mig.

Der er nok som går og sysler med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha skærmydsler og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder for at gi hinanden lak,
vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak.

Jeg vil ikke slås med bisser, jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser kan man roligt lide på.
Der er nok af danske helte som er danske hele dag’n,
og går rundt og spænder bælte, mens de råber; Fy for Fan.

Tiden går og tiden hverver store mænd til mandig dåd.
Jeg reserven blandt reserver bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne blot jeg skær’ mig på en dolk,
og vil hell’re slå min plæne, end slå løs på pæne folk.

Livet er en dejlig gave, jorden er en herlig jord.
der er øller i min mave, der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad
skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.

Glædelig jul til jer alle derude med et ønske om et dejligt 2011 med fokus på:

ACCEPT, RESPEKT, ÆRLIGHED, KÆRLIGHED

GLÆDELIG JUL OG ET LYKKEBRINGENDE NYTÅR

Elsebeth & Pierre

Denver Zoo

Nu er jeg jo ikke kendt for at elske at gå i ZOO, syntes det var sjovt da jeg var yngre men idag har jeg ondt af dyrene i små bure og begrænset leveform. Men på den anden side - så er det også fint at kunne se de forskellige dyr, som man aldrig ville se i det virkelige liv. Men alligevel... tænk hvis de havde ubegrænset plads omkring sig og levede det "frie liv". Dog - jeg kan stå inde for Denver Zoo - som har små bure til deres dyr men som hele tiden laver om og forbedrer forholdene for deres dyr. Se selv her http://www.denverzoo.org/.

Nu har jeg været der 2 gange og syntes det er en meget hyggelig oplevelse, i aceptable omgivelser. Slangerne SKAL jeg jo se - også selvom jeg er "hunderæd" for dem, men de er jo fasinerende dyr - så stærke og så COOL, bare de holder sig på afstand, bag glas eller helt væk:)

Check mig lige ud her:

Lidt sejt - ik´?

 Altså bag glas..:)

Imorgen - lørdag - skal der ske noget helt andet. Jeg er blevet inviteret til at deltage i et "møde" med 1, 2 og 3 generations danskere http://coloradodanishsisterhood.webs.com/ Det bliver spændende at møde Inger, Grethe og Lis (opdigtede navne) som har boet her i Usa siden 1950érne. Dansk Søster Samfund eller DSS
blev grundlagt i 1883 i Michigan. Grunden dertil var at støtte danske imigranter som kom til Usa og samtidig støtte og bevare danske traditioner. Det bliver spændende at se hvad det er for noget, jeg ser frem til at møde nye mennesker og få noget kultur her fra landet og selv (måske) give noget om dansk kultur til dem som ikke har været "hjemme" i lang tid.

Dagen med danish sisterhood gik rigtig fint. Det var imponerende og meget interessant at møde kvinder med dansk baggrund men med mange år på bagen her i Usa. Der kunne fortælles historier langt tilbage i tiden, og at se en så entusiastisk og positiv forening som passer så godt på de danske "kulturskatte" var både rørende og bevægende, både fra dem som var 1, 2 og 3 generation. Der er faktisk også nogle som deltager - uden at have danske rødder overhovedet, men som finder dansk kultur interessant. Nu drejer det sig ikke kun om danskhed men også mange andre ting, de tager det faktisk meget alvorligt uden at det bliver kedeligt. Imponerende!

Winter Wonderland

 

Så kom vinteren - vejret passer nu til årstiden. Sne, frost om natten og lige omkring 0 grader om dagen. Jeg kommer helt i julestemning, får lyst til at spise æbleskiver, drikke kakao og høre julemusik. Hm.... Hvorfor er det lige jeg OGSÅ tænker på NISSER, RISENGRØD med sukker og kanel og en ordentlig smørklat.  Min "indre nisse" griner af mig...

Naboen har pyntet op til jul (det er 1 måned siden) og lysene er bare så flotte om aftenen, vi nyder "den gratis julepynt" - behøver ikke selv at have noget op lige nu:)

Naboens hus i sin juledragt - tak nabo:)

 

  Fra vores forterasse hvor bjergene normalt lader sig vise i baggrunden..

  Vores hus i vinterbeklædning

 Vores nabo´s biler - i sne - hvidt i hvidt

En lille stædig sommerblomst titter frem.

 Mere sne - men stadig stædig

 Billeder fra vores vej

Snart er det Thanksgiving  http://da.wikipedia.org/wiki/Thanksgiving og vi planlægger at tage en tur ud "i det blå" sådan lidt mere konkret til Mount Rushmore i South Dakota, hvor de 4 præsidenter er hugget ind i klippen. Her er et lille glimt, og disse er ægte og ikke fra LEGOLAND:)

Hallowen

 
Allehelgensaften er aftenen før Allehelgensdag (som er 1. søndag i november). I følge folketroen er det den aften hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs, for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på Allehelgensdag. Allehelgensaften/Hallowen fejringen foregår den 31 oktober. Allehelgensaften er (i lighed med Allehelgensdag) stort set gået i glemmebogen i den danske kultur, idet den blev afskaffet under helligdagsreformen af 1770. Den er dog ved at vinde indpas i dansk kultur igen, under det amerikanske navn Hallowen, og fejres efter den amerikanske model. Ordet Halloween kommer fra All Hallows eve, hvilket betyder dagen før allehelgensdag. ( all hallows dag)

Halloween i Usa er en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper, horrorfilm, osv. Halloween kan sammenlignes med traditionen omkring fastelavn i Danmark.  I begge traditioner klæder børn sig ud og går rundt og banker på nabokvarterets døre for at få slik (i USA siger børnene "trick or treat", altså "slik eller ballade". I Danmark foregår dette dog overvejende om dagen, mens det i USA foregår om aftenen. Mens fastelavn primært er en børnefest fejres Halloween også af voksne. En af de kendteste Halloween-skikke er at udskære orange græskar (pumpkins) med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper, bl.a. for at holde uønskede væsner borte, så de kunne lyse ud i den mørke nat. Gå på nettet og google Hallowen og du vil finde mange overraskende historier om Hallowen.

Men nu tilbage til den virkelige verden i Colorado, hvor Hallowen skete lige udenfor vores dør. Der var købt flere kg slik ind til selve aftenen da vi havde hørt der ville komme mange børn til vores kvarter, både nabobørn og børn udefra. Lidt pynt skulle vi da også have både med levende og kunstig belysning. Det skal helst se "Spooky" ud men det lykkes kun halvt i sammenligning med naboerne som havde "døde" mennesker stående ved deres gadedør og hængende i deres garageporte, hm.... lidt skræmmende - og hvad tænker børnene så? Ja vi så et sted hvor nogle af børnene ikke ville gå ind, de var ganske enkelt skræmte. Godt vi holdte os til det sikre og mindre skræmmende:) Og hvordan foregår en sådan aften? Ca kl. 18 hvor mørket er ved at falde på, kommer de første, primært de mindste som snart skal i seng. De ringer på døren og siger "Trick or Treat" og så giver man dem lidt slik i deres fremrakte spande (ja spande:) Det er både børn og voksne som går rundt udklædte, men børn går ALDRIG alene. Nogle gange sidder deres forældre ude i bilen og "kører med dem" fra dør til dør - længe leve dovenskaben:) Ovenikøbet bruger børnene (mageligt nok) deres forældres biler til deponering af deres slik, i takt med at spanden bliver fyldt op. Ca kl 20 er det hele slut og det eneste spor af både kyllinger, mariehøns, spidermen og andre fantasifulde figurer er noget tabt slik og et par fjer på vejen. Selv hunde er klædt ud, som eks. bier, græskar, kager og biler:) :) Gad vide hvad Lucy ville sige til det? Vi løb tør for slik kl. 19.30 - hvorefter vi slukkede lyset og gik ud i kvarteret for at mærke stemningen og se alle de skøre, sjove børn og voksne som rendte rundt i deres "dream of me"  - den ene gang om året.

Om dagen, ved højlys dag d. 31 oktober gik både voksne og børn ganske flot og  fantasifuldt udklædte rundt i byer, gader og stræder. Og de så simpelthen ud til at nyde det. Det gjorde vi andre også, som bare kiggede på fra en bænk på gågaden i Boulder.

Lidt stemningsbilleder fra aftenen.

S.W.A.T. og The Knight - klar til action.

Rødhætte og klovnen er gået i alliance



 80ér flippere og slæng...

 De sødeste små kyllinger...

 Ên enkelt maske og en pose, så får man også slik af skålen

 Vores "milde" Hallowen udsmykning

 Gaden syder og lyser op

Naboens spooky dørpynt - vi holder lidt afstand..Lucy knurrede, grr...

 Helt mørkt - kun levende lys (vores indgang)