Stof til eftertanke

Som dansker tænker vi ikke så meget på hvad "tingene" koster for vi betaler det "bare" over skatten. Er vi indlagt på sygehuset, går vi til læge eller kører vi med ambulance, ja det tænker vi ikke på fordi vi aldrig ser "regningen". Vi tænker ikke så meget på at der også findes fattige i Danmark som både sulter og som lever under kummerlige vilkår, som ikke har råd til det andre vil syntes var naturligt, eks. medicin, tøj og ikke mindst mad. Vi betaler gladeligt til store organisationer når katastrofen sætter ind, og heldigvis for det, men glemmer vi ikke dem der er os allernærmest og som i lige så høj grad har brug for hjælp? Stof til eftertanke, ik`?

Når man som jeg bor i et land hvor alt ikke bliver betalt over skatten, giver det stof til eftertanke når "ulykken er ude". Der er mange former her i landet for yderligheder og ekstremer, fra rigdom til fattigdom, præget af store sociale forskelle; hvor antallet af fattige, forstået som personer med en indkomst under en statistisk beregnet minimumslevestandard svinger mellem 30 og 35 mio mennesker. For de mange amerikanere, som ligger under eller tæt på indkomstminimum, findes der dog et utal af offentlige, fortrinsvis statslige, og private hjælpeordninger, som yder hjælp under forskellige former. Som regel er det dog ikke nok at være fattig; fattigdommen skal have en plausibel årsag, som principielt ikke må være selvforskyldt, eks. du skal blive fyret fra dit arbejde grundet nedskæringer, hvis du selv går er det dit eget problem. Offentlige ordninger kan omfatte kontanthjælp til familier uden forsørger, til ældre og til svært handicappede. En meget anvendt form for hjælp er fødevarekuponer (food stamps), der lovligt kun kan benyttes til køb af fødevarer. De private hjælpeordninger er i vidt omfang egentlig velgørenhed, god bless them. Stof til eftertanke, ik`?

Arbejdsløsheden er høj og i løbet af 2009/2010 har landet mistet 85,000 jobs og måske flere i skrivende stund. Arbejdsløshedsforsikringen administreres af enkeltstaterne, idet den føderale regering dog har fastlagt visse minimumsstandarder. De fleste lønmodtagere er automatisk sikrede, men der er væsentlige undtagelser, fx tjenestefolk, visse landbrugsarbejdere og visse offentligt ansatte. Arbejdsgiverne betaler bidrag til forsikringen mod fradrag i skatterne til de føderale og statslige myndigheder. Arbejdsledigheden er i april 2010 på 9,90 %, var i juli 2009 på 10,1 % kun efterfulgt af Reagan regeringen i 1982 ´hvor den var på 10,82 %. Ledigheds perioden svinger fra stat til stat på mellem  6-12 måneder. Stof til eftertanke, ik`?

I nærheden af 45.000 mennesker i USA dør hvert år, fordi de ikke har en sygesikring og derfor ikke har råd til at få en relevant behandling for sygdom eller lidelse. Den nye sundhedsreform af 21. marts 2010 som indføres fra 2010 til 2014, sikrer at ovenstående ikke mere vil ske. Der er dog delte meninger om det her i Usa, hvor den kun lige blev vedtaget, og vi skriver 2010.  Og hvorfor vil hun lige dele det med os? Ja sagen er den at jeg jo har været på hospitalet og er en af de "heldige" som har en forsikring der betaler for mig. For 2 dages hospitals ophold skal min forsikring betale 15.000 dollars, så kommer alle de andre "uspecificerede" regninger udover hospitalet. Eks. betaler jeg seperat for at blive indlagt på akut afd. for blodprøver under indlæggelse, speciallægeregninger og medicin, samt efterfølgende behandlinger. Tænk hvis jeg ikke havde haft en forsikring, så kunne jeg ikke have modtaget min livsvigtige behandling som sikkert er skyld i at jeg idag er ved at vende tilbage til toppen. Det er stof til eftertanke, ik`?